1998 - 29. oktober. John Glenn, som i 1962 var den første amerikanske astronaut i rummet, bliver som 77-årig opsendt med rumfærgen Discovery. Han bliver dermed verdens ældste aktive astronaut.

2002 - 19. november. Klokken 5 morgen kulminerer en usædvanlig stor aktivitet af stjerneskud på himlen med over 100 stjerneskud i minuttet.

2003 - 27. august. Afstanden til planeten Mars er i dag kun 55.758.006 km, hvilket er den korteste afstand mellem Jorden og Mars de seneste 59.619 år.

2003 - 19. december. En 400 gram stor meteorit fra Mars lander i Kastrup - dog med fly fra Oman, hvor den er fun­det i ørkenen i år 2000 efter en rejse i rummet på en mio. år. Den sjældne sten, der skøn­nes at være 1,3 mia. år gammel, er erhvervet af Geologisk Museum i København.

2003 - Planeten Saturn er i dag kun 1.204.000.000 km fra Jorden - det nærmeste, den har været i 30 år. Først i januar 2034 vil planeten komme tættere på.

2004 - 21. juni. Det første private bemandede rumfartøj, amerikanske SpaceShipOne, lander igen efter at have forladt Jordens atmosfære i 3½ minut. Muligheden for rumturisme er rykket nærmere.

2004 - 11. august. Himlen over Danmark prydes ved 23-tiden af en stor aktivitet af stjerneskud. Årsagen er et støvbånd, der i 1862 rev sig løs fra kometen Swift-Tuttle. (eng. wiki)

2005 - 3. juli. Det amerikanske rumfartøj Deep Impact (eng wiki) sender et pro­jektil på størrelse med en vaske­ma­skine af sted mod kometen Tempel 1, 133 mio. km ude i rummet. Projektilet er undervejs et døgn, og effekten af sammenstødet skal give viden om kome­tens sammensætning.

2005 - 12. oktober. Kina opsender for anden gang et bemandet rumfartøj. To astro­nauter skal tilbringe de næste fem døgn i kredsløb om Jorden.

2006 - 24. august. Ved Den Astronomiske Verdenskongres i Prag vedtages en ny definition på en planet. Den hidtidige planet Pluto bliver efter de nye regler degraderet til dværgplanet.

2006 - 29. september. Verdens første kvindelige rumturist lander i Khasakstan efter 11 dage i rummet. Den 40-årige iranskfødte amerikaner, Anousheh Ansari, har betalt 118 mio. kroner for billetten.

2007 - 10. januar. Indien opsender sin første genanvendelige rumkapsel. Den kredser rundt om Jorden i 12 dage, inden den som planlagt falder ned i den Bengalske Bugt den 22. januar.

2007 - 14. januar. Kometen McNaught når sin største lysstyrke, og kan ses i dagslys fra den sydlige halvkugle.

2007 - 18. Januar. Et international hold af astronomer kortlægger det mørke stof i et udsnit af universet.

2007 - 20. februar. Astronomer fra Cambridge University finder endnu en galakse tæt på Mælkevejen.

2007 - 25. februar. Det europæiske rumagentur ESA's sonde Rosetta får et skub på vej mod kometen Tjurjomov-Gerasimenko ved at flyve forbi Mars i en afstand på kun 250 kilometer.

2007 - 27. februar. New Horizons passerer Jupiter og tager blandt andet billeder af et vulkanudbrud på Io.

2007 - 15. marts. Nye radarmålinger fra Mars Express viser, at isen på planetens sydpol nogle steder er op til 3500 meter tyk.

2007 - 4. april. Mars er udsat for klimaforandringer på samme måde som Jorden, viser en ny undersøgelse.

2007 - 5. april. Jordens magnetfelt er mindst 3,2 milliarder år gammelt og ikke som troet 2,7 milliarder år.

2007 - 11. april. Tydelige spor af vanddamp bliver fundet i atmosfæren omkring exoplaneten HD 209458b.

2007 - 24. april. Den indtil videre mest jordlignende planet i et andet solsystem bliver fundet. Exoplaneten (Gliese 581 c) er i kredsløb om stjernen Gliese 581, 20.5 lysår væk.

2007 - 18. maj. Astronomen Anna Frebel og hendes hold finder den hidtil ældste stjerne i Mælkevejen, HE 1523-0901, med en alder på over 13 milliarder år.

2007 - 10. juli. Astronomer fra Caltech i USA finder de hidtil ældste galakser, 13,2 milliarder år gamle. De er dannet kun 500 milloner år efter big bang.

2007 - 4. august. Opsendelsen af marssonden Phoenix sker planmæssigt. Phoenix skal ved hjælp af en gravearm lede efter is under overfladen nær Mars' nordpol.

2007 - 20. august. En ny neutronstjerne, der får kælenavnet Calvera, bliver fundet. Med en afstand til Jorden på mellem 250 og 1000 lysår er det muligvis den nærmeste neutronstjerne. Læs mere HER.

2007 - 21. august. Rumfærgen Endeavour lander sikkert på Kennedy Space Center trods en skade på varmeskjoldet.

2007 - 13. september. Et væddemål sættes i værk. Det drejer sig om at udvikle og anbringe et robotkamera på Månen, og sende en gigabyte billeder tilbage til Jorden. Kan nogen gøre dette inden 2012, vinder de 30 millioner dollars fra Google!

2007 - 15. september. Et himmellegeme, formentlig en meteorit, slår ned i det sydlige Peru og skaber lokal panik. Læs mere HER.

2007 - 27. september. Rumsonden Dawn sendes succesrigt op. Den skal besøge Ceres og asteroiden Vesta.

2007 - 5. oktober. Den japanske rumsonde Selene går i kredsløb om Månen.

2007 - 10. oktober. Sheikh Shukor bliver den første malaysier i rummet.

2007 - 24. oktober. Kina opsender sin første månesonde, som forberedelse til en bemandet måneflyvning.

2007 - 7. november. Astronomer finder den femte planet i kredsløb om stjernen 55 Cancri. Det er det højeste antal planeter, man kender i kredsløb om en stjerne, bortset fra Solen. Læs artiklen i Illustreret Videnskab HER.

2007 - 19. december. Sonden Mars Express finder en struktur på Mars, der formentlig er en aktiv gletcher kun få tusinde år gammel.

2008 - Nordlys består af Solens ladede partikler som den sender ud i verdensrummet, og det grønne skær opstår fordi Jordens magnetfelt opfanger disse partikler. Det er et smukt syn, men det opstår specielt ved polerner, hvor partiklerne støder sammen med atomer eller molekyler i atmosfæren. Resultatet bliver så til det man kalder nordlys. Farven den afhænger dog af hvad for molekyler eller atomer partiklerne rammer. Det kan være iltatomer som befinder sig i lidt over 100 km højde, og dette giver det grønne lys.I 100 km højde har sollyset splitettet en brøkdel af atmosfærens ilt til frie atomer, og når en ladet partikel støder sammen med et iltatom, sker det i sammenstødet at en elektron bringes op i en højere energitistand. Når elektronen så vender tilbage til en lavere energitistand, udsendes et helt specielt lys af en bestemt bølgelængde - den karakteristiske gullig-grønne farve. Hvis iltatomer rammes højere oppe i atmosfæren giver det en lidt anden reaktion, så lyset bliver rødt. Hvis partiklerne rammer kvælstof tættere på Jorden, kan det give lilla nordlys, så forskellige farver stammer altså fra forskellige højder.(Ill. Vid. nr. 8)

2008 - Langt de fleste galakser blev dannet tidligt i universets historie. Det ved vi, fordi næsten alle kendte galakser indeholder stjerner, der er mere end 10 mia. år gamle. Det er heller ikke mærkeligt at galaksedannelsen har været mest intens kort tid efter big bang, for her var tætheden af gas langt større end i dag. Men der er ingen regel uden undtagelser, og for nylig har røntgenteleskopet Chandra fundet en galakse der tilsyneladende ikke er helt færdigdannet. Spiralgalaksen NGC 5746 er omgivet af en stor sky af as, der strækker sig mindst 60.000 lysår på hver side af galaksen. Røntgenbilleder fra teleskopet viser, at gassen falder ind mod galaksen, hvilket tyder på, at den stadig kan være under ombygning. De centrale dele af NGC 5746 kan dog godt være ret gamle. (Ill. Vid. nr. 8)

2008. Astronomi. Nye observationer har vist, at der i et område, hvor der slet ikke burde være stjerner, faktisk er horder af unge stjerner. Stjernerne ligger i det yderste af armene omkring galaksen M83, 15 mio lysår fra Jorden. Så fjernt et område er næsten tomt for støv, og stjerner burde ikke kunne dannes her. En ny teknik, der kombinerer radioobservationer og ultraviolette data har imidlertid afsløret, at der alligevel er masser af byggemateriale i området. Teknikken kan opspore brintatomer og har netop konstateret store brintforekomster ved stjernerne. Astronomerne mener, at stjernerne måske er blevet dannet på samme måde som universets første stjerner. Dengang fandtes der heller ikke støv og tungere stoffer til at skabe stjerner. (Ill. Vid. nr. 8)

2008.Geologi. Fire til seks kilometer i diameter - så stor var den meteor, der for 65 mio. år siden ramte Jorden og måske medvirkende til at udrydde dinosaurerne. Forskere fra University of Hawaii har udviklet en metode til at bestemme meteorens størrelse ud fra variationer i isotop-niveauet i grundstoffet osmium. En meteor medbringer sin egen variation af en osmium-isotop, og når meteoren ander i havet, som det skete for 65 mio. år siden, indkapsles stoffet i havbunden. Ved at måle mængden af den fremmede osmium-isotop i bundmaterialet fra den tid, hvor meteoren ramte, er det muligt at beregne dens størrelse. (Ill. Vid. nr. 8)

2008. Astronomi. Astronomer ved ESO's La Silla-observatirium i Chile har opdaget en hel trio af såkaldte superjorde, små planter, som kredser rundt om en sollignende stjerne 42 lysår borte i de sydlige stjernebilleder Guldfisken og Staffeliet. De tre planeter har masse på mellem 4 og 9 gange Jordens og en omløbstid omkring deres stjerne på 4-20 dage. De blev afsløret gennem fem års observationer, fordi deres massetiltrækning på stjernen får den til at rokke en smule. Der er tale om meget små bevægelser på kun et par meter i sekundet, men de kunne alligevel observeres med det ekstremt følsomme HARPS-instrument på La Sillas 3,6 m store teleskop. Trioen er kun en del af en imponerende høst af nye små exoplaneter, som enten er stenplaneter som Jorden eller isplaneter som Neptun. Takket være HARPS har astronomerne opdaget i alt 45 planeter med masser på under 30 gange Jordens masse og med en omløbstid omkring deres stjerne på under 50 dage. På trods af at langt de fleste af de 270 exoplaneter, som er blevet opdaget til dato, er gasgiganter som Jupiter, vurderer forskergruppen, at superjorde sandsynligvis er hele tre gange så hyppigt forekommende som gasgiganter i Mælkevejen. Håbet er nu, at det vil lykkes at opdage en jordlignende planet, mens den passerer ind foran sin stjerne direkte i sigtelinjen fra Jorden. En sådan transit vil dæmpe lyset fra stjernen under planetens passage. Lykkes det at observere en superjords transit, vil astronomerne få en masse oplysninger om planeten, fx dens radius, massefylde, indre opbygning og atmosfærekemi. (Ill. Vid. nr. 15)

2008 - 11. oktober. Et fantastisk billede af Mælkevejen blev opsnappet i en hule i Utah, af fotografen Wally Pacholka. Resultatet kan du se nedenunder. Tryk på billedet for at gøre det større.

------------------------------------

Månens fødsel var et lykketræf

Uden Månen ville Jorden være et kedeligt sted uden årstider, mineraler i overfladen og mangfoldigt liv. Noget tyder på, at vi er heldige, for ifølge ny forskning er måner som Jordens en sjældenhed i universet.

Den unge Jord bliver dybt rystet
De fleste forskere er enige om, at den mest sandsynlige teori om Månens dannelse er den såkaldte big splash-model:
Kort tid efter Jordens opståen hamrer et gigantisk objekt, måske på størrelse med Mars ind i Jorden. De dele der bliver slået løs, samler sig senere med dele fra obektet og danner Månen. Det er bestemt ikke usandsynligt, at et sådant kæmpeobjekt har krydset Jordens bane på dette tidspunkt, for den inderste del af det tidlige Solsystem har været fyldt med større og mindre klippestykker, der er blevet til overs efter dannelsen af planeterne. Ifølge big splash-modellen går processen hurtigt - i astronomisk sammenhæng - og Månen er dannet på 100 år eller mindre.

1. Sammenstødet resulterer i en gigantisk eksplosion, som slår en betydelig del af Jordens kappe løs.

2. De løsrevne dele går i kredsløb om Jorden sammen med stykker fra det indkomne objekt.

3. Delene er spredt rundt om hele Jorden. Samtidig har metal fra objektet afsat sig i Jordens skorpe.

4. Som følge af påvirkningen fra den indbyrdes tyngdekraft samler de løse stykker sig efterhånden.

5. Delene er forenet i en Måne. Samtidig er metal fra objektets kerne fordelt i Jordens yderste lag.

Indfangningsmodellen
Når solsystemer bliver dannet, vil de i starten typisk bleve gennemkrydset af mange objekter. Nogle af disse kan blive indfanget af de forskelllige planeter og blive til måner. På den måde kan månerne sagtens være dannet et andet sted i solsystemet, inden de er kommet så tæt på en større planet, at de ikke har kunnet undslippe dens tyngdekraft. I vores eget solsystem mener man, at de to marsmåner, Phobos og Deimos, oprindeligt kunne være asterioder fra det bælte som findes mellem Mars og Jupiter. Både i størrelse og udseende minder de to måner mere om asteroider end om de måner, man finder i kredsløb om andre planeter.

*Jordens Måne er næppe et kapret himmellegeme. Det ville nemlig kræve et usandsynligt sammenfald af omstændigheder: Månen skulle komme ind i en afstand af Jorden på ca. 50.000 km med præcis den rette hastighed til at forlade sin bane og gå oi kredsløb om Jorden uden at ramme den. Det faktum, at Månen er så stor i forhold til Jorden, gør scenariet ekstra usandsynligt.

1. Stjerner er omkredset af en stor mængde støv og klippestykker, som er rester af det stof, både stjernen og dens planeter er dannet af. Når et klippestykke kommer indenfor kort afstand af en planet, kan den blive bremset i sin bane af tyngdekraften.

2. Hvis klippestykket har præcis den samme hastighed, forlader det kredsløbet om stjernen og går i omløb om planeten.

3. Efter kort tid er det nye kredsløb stabilt. Det vil normalt ligge i samme plan som stjernens øvrige planeter.

Fakta om vores måne

*Argon og Helium er to af ingredienserne i Månens meget tynde atmosfære. Tæthedens i atmosfæren er så lav, at nogle "vakuumer" på Jorden indeholder flere partikler pr. rumenhed.

*Apollomissionerne hjembragte i alt 2196 prøver fra Månen med en vægt på 382 kg.

*Den Kinesiske Mur kan ikke ses fra Månen

*Alan Sheppard slog flere golfslags på Månen. Men rumdragten var så stiv, at astronauten måtte slå med én hånd.

*Månen har 500.000 kratere med en diameter på over en km.

* Hvis man forestiller sig Månen på Europa, ville den strække sig fra Madrid til Moskva.

*Hubbleteleskopet kan se detaljer på Månen ned til en størrelse på 85 meter - og dermed hverken flag eller månekøretøjer.

*De mørke skygger, vi ser som en mand, bliver af kineserne opfattet som en tudse. Andre kulturer ser en kanin.

LINK:

Her er Google Moon.

------------------------------------

Hvor stort er Universet?

Milepæle:

Teleskoperne har gjort universet meget større
I tusinder af år har mennesker tænkt over, hvordan universet er skruet sammen. Det er vi især blevet klogere på i de seneste 400 år.

Ca. 450 f.kr.:
Anaxagoras tror på et uendeligt stort univers, hvor alt er opbygget af atomer.

Ca. 260 f.kr.:
Aristarchos foreslår et heliocentrisk univers.

Ca. 150:
Ptolomæus regner sig frem til et geocentrisk univers baseret på, at planeterne bevæger sig omkring Jorden i et kompliceret system af cirkelbevægelser.

1543:
Kopernikus genindfører det heliocentriske system.

1584:
Giordano Bruno hævder at hverken Jorden eller Solen udgør centrum i universet. I stedet mener han, at Solen blot er en af uendelige mange stjerner, og at der også kan være utallige planeter som Jordens.

Ca. 1600:
Tycho Brahe forkaster det kopernikanske system, fordi han ikke kan måle stjernernes parallakser. Han skaber sit eget kosmologiske system, hvor Solen kredser om Jorden, og alle de andre planeter kredser om Solen.

Ca. 1600:
Johannes Kepler viser, at planeterne bevæger sig i ellipser og ikke i cirkeler omkring Solen. Han opstiller tre berømte love for planeternes bevægelse.

1609:
Galileo Galilei retter som den første teleskopet mod himlen og ser, at Mælkevejen består af et utal af stjerner.

1687:
Isaac Newton formulerer tyngdeloven, der giver forklaringen på Keplers tre love for planetbevægelse.

1839:
Friedrich Bessel er den første, der formår at måe en stjerneparallakse med et heliometer. Dermed leverer han det endegyldige bevis på at Jorden bevæger sig rundt om Solen.

1916:
Albert Einstein fremsætter en banebrydende teori for tyngdekraften: den almene relativitetsteori. Den kommer til at udgøre grundlaget for moderne kosmologi. Einstein indfører en rum-tid med fire dimensioner, tre rumlige og en tidslig.

1927:
Lemaitre fremsætter en tidlig udgave af big bang-teorien på grundlag af den almene relativitetsteori.

1929:
Edwin Hubble opdager en sammenhæng mellem en galakses afstand og dens hastighed bort fra os. Den kaldes nu Hubbles Lov.

1933:
Fritz Zwicky opdager de første tegn på, at der i rummet mellem galakser findes en form for mørkt stof, som vi ikke kan se, men som vi kan registrere ved den tyngdepåvirkning, det udøver.

1948:
George Gamow fremsætter de tanker, som kommer til at danne grundlaget for den moderne big bang-teori.

1950:
Fred Hoyle navngiver big bang-teorien. Samtidig fremsætter han sin egen teori, kaldet steady state-teorien. Ifølge den dannes der hele tiden nye atomer i det tomme rum. Universet er uendeligt gammelt og har altid set ud som nu.

1965:
Penzias og Wilson opdager den kosmiske baggrundsstråling ved et tilfælde. Den opdagelse betyder, at big bang-teorien kommer til at stå langt stærkere end stady state-teorien.

1970'erne:
Vera Rubin fastslår definitivt eksistensen af mørkt stof - ikke bare mellem galakserne, men også inde i selve galakserne, herunder vores egen Mælkevej.

1992:
COBE-satellitten viser som forventet, at baggrundsstrålingen er en varmestråling. Den har en temperatur på 2,75 grader over det absolutte nulpunkt.

1998:
En række målinger viser, at universet udvider sig stadig hurtigere. Det strider mod den klassiske big bang-teori, og det er nødvendigt at indføre en frastødningskraft, som astronomerne kalder for mørk energi.

2001:
WMAP-satellitten måler baggrundsstrålingen meget præcist og kortlægger de ganske små temperaturforskelle, der anses for at være de første spor af, hvordan universet kunne udvikle sig fra en sky af plasma til at danne stjerner og galakser.

NU:
Flere store kortlægninger af universet viser en uventet storstruktur, hvor galakserne ikke fordeler sig jævnt i universet. I stedet har universet en form for "skumstruktur", hvor galakser og galaksehobe ligger på overfladen af bobler, der omslutter enorme tomrum.

(Ill. Vid. nr. 15)

------------------------------------