Tur til Helsingborg

Jeg har sjældent været udenfor Danmarks grænser, sidst jeg var det var i slutningen af 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne.

I april måned i år, foreslog Martin Bo, at vi kunne tage en tur rundt i Danmark , da der var kommet tilbud (25 kr. hver vej hele dagen!) på DSB Orange Fri d. 31/5. Hvorhen turen skulle gå, var endnu ikke bestemt.

Et sted i slutningen af april, kom Martin på den idé, at vi kunne tage en tur til Sverige. Jeg havde intet gyldigt billed-ID, så det skulle jeg først anskaffe mig, men jeg havde ikke lyst til at betale for et nyt pas, så jeg valgte at få et legitimationskort på borgerservice, da jeg hørte, at det skulle være tilstrækkeligt til at kunne komme over til Sverige.

Den 13. maj, fik jeg så endelig mit legimitationskort, så der var bare ikke andet for at vente på at det blev fredag d. 31/5. Billetterne til Helsingør var bestilt, så alt var ok i den forbindelse. Og en returrejsebillet kunne købes i terminalen i Helsingør uden forudbestilling (koster kun 37 kr. hver vej). Martin købte dog 65-billetter!

Jeg har jo aldrig været i Sverige så jeg kender kun overfladisk til Stockholm, eller andre områder, der hvor Guns N’ Roses har besøgt landet. Så Helsingborg ville i første omgang være et godt udgangspunkt til at besøg, da det jo ikke ligger langt fra Danmark.

Som dagene nærmede sig afrejsen, blev jeg mere og mere nervøs for at måtte aflyse rejsen pga. min lange sygdomsperiode (snotnæse og virusangreb i luftvejene) fra 4. april og frem. Uanset hvad jeg har prøvet af det jeg plejer, ville det ikke blive bedre.

Nåh, men jeg havde Martin til at overnatte hos mig dagen før, så vi kunne være sikre på at komme afsted i rette tid næste morgen!

Herunder følger en nogenlunde kronologisk tur rundt i Helsingborg fra start til slut! Først lidt historie om byen her:

Helsingborg

Helsingborgs historie strækker sig tilbage til vikingetiden. Byens vigtige plads ved Øresund har givet byen en strategisk position i lange tider. I middelalderen var byen og dens slot en af Nordens mægtigste fæstninger og dermed indblandet i meget af datidens magtspil. Gennem århundrederne har Helsingborg været skueplads for mange politiske konflikter og stridigheder. De mange krige er gået hårdt ud over byen og dens bebyggelse. Siden 1700-tallet har byen dog levet en relativt fredelig tilværelse og i 1800-tallet lykkedes det Helsingborg at blive en af Sveriges hurtigst voksende byer som en vigtig havne- og industriby. (kilde)

Fredag d. 31 maj – Tur til Helsingborg

Jeg havde sat alarmen til at vække os kl. 0615, men jeg var åbenbart så træt, så jeg ikke hørte den før 15 minutter efter.

Det var hurtigt op, og ud at sætte kaffen på, og drøne noget morgenmad ned, og så ud af døren i god tid. Vi gik til Næstved station fordi bussen ikke passede med tiden vi skulle nå afsted.

Afrejsen fra Næstved station skete kl. 0744, og vi skulle skifte inde på Københavns hovedbanegård og videre til Helsingør, hvor vi landede kl. 0956.

Kl. 1003 var vi på vej hen til færgen, som hed “Tycho Brahe“, opkaldt efter den berømte danske astronom, der havde sine to berømte observatorier på øen Hven. så jeg håbede ikke på at myten om, at visse dage for Tycho Brahe ikke var sande! Billetten udløber først d. 30. august kl. 2359, så vi havde i hvert fald god tid at vende tilbage til Helsingør igen!

Afrejse fra Helsingør med færge…højreklik for stort billede…

Panorama fra færgen kl. 1022

Jeg husker ikke helt præcis hvor lang tid turen med færgen tog, men vi ankom så til Helsingborg Hamn (kort) ca 15 minutter efter (ca. 4 km’s sejletur over Øresunds smalleste sted).

Vi havde skrottet vores oprindelige plan med at besøge Tropikariet, fordi der ikke var enighed om, hvad vi skulle i nærheden af de steder vi planlagde. Det er altid et problem at finde noget, vi kan være fælles om, så derfor blev turen altså sat til, at vi kun gik rundt i midtbyen for at ose, og se på omgivelserne – og selvfølgelig tog billeder af det, som lige fangede vores interesse – og så kunne vi jo besøge byen igen en anden gang, og måske komme lidt længere ind i landet. Men Helsingborg midtby/centrum, har jo også en meget interessant historie, som jeg overhovedet ikke havde sat mig ind i, udover overfladisk at have læst om den dansk-svenske krig

Kl. 1051 var det første punkt på dagsordenen – for Martin – at indvie Spegeltoaletten,som har et MEGET trangt pissoir i den ende hvor han står på billedet, og et wc på den anden side, til den “anden ende!”

Helsingborg Rådhus, og Magnus Stenbocks statue

Man skulle ellers tro at det var et slot der ligger her, men det er altså Helsingborg Rådhus, der ligger på Drottninggatan 2! (Kort)

Lige ved siden af rådhuset, finder man statuen af den svenske greve, officer og embedsmand, Magnus Stenbock, der måtte overgive sig i Tønning i Sønderjylland d. 5. maj 1713. Året efter blev han sat i fæstningsarrest på Kastellet i København. Han døde i fangenskab d. 23. februar 1717. Slaget ved Helsingborg var det sidste dansk-svenske slag i Skåne. Statuen er den eneste af sin slags af en ikke-kongelig person. Den blev udført i 1901 af professor John Börjeson.

Stortorget med udsigt til Terrace Stairs og Kärnan

Første punkt på dagsordenen var et besøg i Akademibokhandeln der ligger på Stortorget (nr. 4 th i billedet), der leder op til en af de steder som vi ville runde turen af med, nemlig Kärnen – et 35 meter højt tårnrest fra en middelalderborg. Mere om den senere.

Efter et stykke tid i boghandlen, gik vi videre op  ad Lilla Torggatan, og drejede til venstre op til Mariagatan 8B, hvor Sankt Maria kirken ligger. Der ville Martin gerne ind og kigge lidt, og bede vorherre om at give os godt vejr hele dagen. Der var klokken slået 1122. Kirken blev påbegyndt i begyndelsen af 1300-tallet og stod færdig o.1450, tårnet blev dog først opført i 1500-tallet.

Sankt Maria kirken
Martin beundrer den smukke kirke…
Her har han sat et lys og sender gode tanker til dem, der har brug for det…
Panorama…højreklik og åbn for stort billede…
Tre af de i alt seks smukke glasmalerier i kirken…

Efter besøget i kirken, gik vi videre ned ad Mariagatan og drejede til højre ned ad Södra Kyrkagatan, og til venstre ved Bruksgatan, hvor vi lige kiggede ind hos Kjell & company, for at se om der var et godt tilbud på et cover til Martins mobil. Men nej! Ikke noget held med det. Så fandt Martin en kunsthandlerbutik lidt længere oppe af vejen, Karla konsthantverk i Bruksgatan 15.  Vi fik en meget sjov samtale med hende, med meget lidt sprogproblemer. Vi gik dog fra butikken uden at have købt noget, selvom hun prøvede sit bedste at sælge os et eller andet.

For enden af Bruksgatan, kom vi til et y-kryds, hvor der lå et fint spisested. der stod dog to store lastvogne og læssede varer af, så jeg ikke kunne tage et foto som du kan se på kortet her. Men jeg to så et billede af y-krydset af en flot bygning, som hedder PeterSvenskolan:

PeterSvenskolan
Flot himmel på Trädgårdsgatan

Kl. 1220 blev Martin endnu engang overrasket over at der fandtes en brugtmusik-butik på Södra Storgatan 24, Roadhouze Records, som helt sikkert i fremtiden bliver et fixpunkt i byen! Fra enden af Bruksgatan drejede vi til venstre op ad Trädgårdsgatan, og drejede ned mod Roadhouze Records, som vi så ved et tilfælde længere nede. Butikken har en Facebookside her. Vi gik dog tomhændet derfra, fordi vi ikke ville risikere at blive langarmet, af at slæbe rundt med indkøbte souvenirs!

Roadhouze Records kl 1243…

Vi fortsatte op af Södra Storgatan, hvor jeg tog et billede af denne gamle port:

Kl. 1257 fandt vi en cafe (Jeg mener det var Café Viva), der serverede bagværk, og jeg fik mig en milkshake til min kage, og Martin fik en croissant.

Jeg fik kun lige taget et foto af min lille interessante smagsoplevelse…

Kl. 1329 endte vi nede ved stortorget, hvor jeg tog et billede i krydset. Kärnen ligger til højre nede ad vejen…Vi fortsatte så op ad Kullagatan.

Kl. 1345 tog jeg dette foto ved MoltoArt i Kullagatan 41 (kort) af en tiltalende mannequin-torso:

Kl. 1354 endte vi ude ved Drottninggatan, ved Sankt Jörgens plats, hvor jeg tog et par fotos af et springvand, og et par bygninger.

Skulpturen, Lekande ungdom udført af Axel Wallenberg

Ved Helsingborgs stadsteaterSveriges næstældste teater efter den i Göteborg, finder man en buste af filantropen Henry Dunker. Han blev født i Esbjerg i Danmark, men voksede op i byen her, hvor han fortsatte i sin fars spor (erhvervsleder

Stadsteatern kl. 1415…

Henry Dunker

Flere steder i byen finder man buske der er klippet i forskellige dyremotiver eller figurer…

Kl. 1429 ender vi ved SystembolagetDrottninggatan 18 – her går vi imod strømmen af mennesker. Martin skal naturligvis ind i butikken, fordi den er fyldt med øl i flaskevis!!! Det var godt han ikke havde en større taske med, for så havde han sikkert købt noget med hjem!!! (desværre ingen billeder indefra butikken, men se udvalg på deres hjemmeside her) toilettet i kaffebaren ved siden af ølshoppen, besøgte Martin for en hurtig toilettur…jeg nåede desværre ikke at komme af med noget i trængslen.

Kl. 1500 fortsætter turen op ad Drottninggatan, forbi Stortorgen, hvor jeg lige kan nuppe et foto af Magnus Stenbock fra den modsatte side af vejen.

Vi fortsætter videre forbi Færgehavnen (Järnvägsgatan), efter at jeg har prøvet Spegeltoaletten for første gang. Der er virkelig trangt på pissoiret, og jeg er glad for at jeg ikke vejede det dobbelte, for så havde jeg måtte bruge toilettet på modsatte side!

Kl 1551 ankommer vi til Stadsparken, hvor Martin lige låner bibliotekets toilet, og så sidder vi på en bænk og kigger lidt rundt på aktiviteten i parken. Vi aftaler at runde dagen af med Kärnen, og så noget at spise inden hjemturen til Danmark igen.

Panorama fra bænken i Stadsparken

Kl. 1623 fortsætter vi videre mod retningen af Kärnen op ad Bergaliden, hvor vi ser først et vandfald, som jeg naturligvis skal have et billede af…

Et lille flot vandfald skal der til!

Kl. 1630 finder vi “Café Utsikt” som ligger ved Nicolaiskolen. Her har Henry Dunker også gået! Længere nede ved Bergaliden 11, ligger Möllebackens Våffelbruk & gästgiveri, der har serveret vafler for lækkersultne kunder siden 1912. Stubmøllen er  fra 1768 (Kilde) (kort)

Stubmøllen…

Vi går igennem skolens parkeringsplads og om bag ved ligger et grønt flot område (Rosenträdgården), med udkigsposter over hele byen. Her er et forelsket par, der nyder udsigten:

Kl. 1638

Her er så Kärnen. (kort) Det er resterne af den middelalderborg, hvis rigtige alder er uklar. Det var dog Erik Menved, der opførte den nuværende Kernen ca. 1313-1318. Ved freden i Roskilde i 1658 mistede Danmark Helsingborg og Kernen sammen med resten af Skånelandene til Sverige. Da Christian V indledte Skånske Krig i et forsøg på at tilbageerobre de gamle danske landområder, lod man hejse et gigantisk Dannebrog (17 meter langt og 7 meter højt) på Kernen for at vise omverdenen, at Skånelandene endelig var tilbageført under dansk herredømme. Det store Dannebrog kan i dag ses på Armémuseum Stockholm. (Kilde)

Martin er Kernens midtpunkt!
Panorama oppe fra trappen på tårnet…
Udsigt til trappen og gaden…

Kl. 1658 købte vi en is i boden ved Kärnen, som en appetitvækker til aftensmaden et sted nede i byen.

Martin nyder isen…

Der var lige et vandfald mere der skulle på film:

kl. 1714

Kl. 1816 fandt vi  Kings Corner Steak ‘n Pub og bestilte mad. Vi var ved at blive godt trætte i bentøjet efter en lang, lang gåtur.

Efter et hurtigt kig på kortet, vidste jeg hvad jeg skulle have – en Kings Burger, selvfølgelig – og efter lidt tid fik jeg åbenbart påduttet Martin Ryggbiff med kappa – en rygbøf med kappe på! Den søde unge tjenerinde, kunne desværre ikke forstå dansk, så hun slog over i engelsk, da vi spurgte hvad ryggbiff med kappa var. Det var faktisk ganske simpelt – en oksemørbrad med fedtlaget på! Til maden fik jeg en cider, og Martin bestilte en øl, som han nok hurtigt kom til at fortryde. Se herunder:

Min aftensmad, kl. 1848…Jeg fik desværre ikke taget billede af Martins mad…men det kan ses lidt på billedet med ølflasken…
Eriksberg (en Carlsberg) og Martins mad i baggrunden…han har gang i tagning af drikkevarene…
En cider skal der til! Der var heldigvis ikke meget brus i – det gør den mere drikkelig!
Færgen venter på os…

Vi besluttede os for at tage hjem et par timer før vi sådan set skulle med det sidste tog fra Helsingør. Et lille problem opstod dog, da vi fandt ud af, at vi ikke kunne komme med det tog tidligere hjem (kl. 2003), med den billet vi havde, fordi den kun kunne bruges kl. 2203 (man må åbenbart ikke fravige de fastsatte tider med mindre der opstår akutte forsinkelser, osv), så vi blev nødt til at stemple ind med vores rejsekort (heldigvis havde jeg fyldt penge på!) Men det betød så bare, at vi var hjemme kl. 2215 i stedet for 0015 som planlagt!

Kl. 1900 sejler vi med færgen til Helsingør! kl. 2215 landede vi i Næver! (med lidt forsinkelse!)

På vej hjem med Martin, der skulle hente sin cykel, som stod sikkert i kælderen hos mig, måtte jeg lige tage et godt skud af aftenhimlen kl. 2228:

Til slut er her min mobils overvågning af mig på hele dagen. Desværre så fandt jeg ud af, at mit Telenorabonnement ikke virker udenfor DK selvom de sendte mig en sms der fortalte at mit abonnement gør, at jeg kan!? Så jeg skal lige snakke med dem i Storcenteret i morgen…

 

2018-05-07 Dirch Passer Statuen Indvies & Tivolitur.

- Det, som jo alt for sent gik op for Dirch, var, hvad der er vigtigt i livet: børnene og kærligheden, siger filminstruktøren Martin P. Zandvliet. (Foto: Ebbe Andersen/Polfoto)
Billede “lånt” uden tilladelse fra E.B.’s artikel her. (Foto: Ebbe Andersen/Polfoto)

For to år siden, var det meningen, at Henrik Hansen (Dirch Passer festivalen) ville ære Danmarks største komikertalent – Dirch Passer! Desværre så lykkedes det ikke i første omgang, og heller ikke i anden, at indsamle nok penge (i alt 700,000 kr., hvoraf der manglede 250.000 kr.), til en bronzestatue, som selvfølgelig skulle sættes op i den by, hvor han boede i sine sidste år – Frederiksberg.

Du kan se billeder fra indsamlingen, hvor bl.a den desværre afdøde Jan Monrad også optrådte (som Mogens). Se dem her. Henrik Hansen har også en del klip fra indsamlingen i Frederiksberg Rådhus, som du kan se her.

Den 18. maj, 2016, ville Dirch Passer fylde 90 år, hvis han ikke var gået bort i en så ung alder af 52 år! Her er Frederiksberg Lokal TV, som i april 2016 interviewer Nana Drewes Brøndum, der har lavet skulpturen i Valby. Se hendes hjemmeside her.

Ja, Dirch var i grunden dybt ked af, at blive sat i bås som skuespiller. Hvad mon han ville have sagt, hvis han i dag så, at han bliver sat i bronze?

Hensigten var at opstille statuen af Dirch på Flintholmen, hvor der er en vej opkaldt efter ham, eller hvor det gamle ABC teater lå på Frederiksberg Allé (der ligger et fitness center nu – ikke særlig passende for Passer).

For 5 måneder siden, afslørede Daimi så hvor statuen skulle stå – og klippet kan du se her (ikke den bedste kvalitet, desværre):

AFSLØRING AF DIRCH PASSER STATUEN

Jeg har været stor fan af Dirch siden sidst i 70’erne, og husker tydeligt den dag d. 3. september, 1980, hvor han i nyhederne blev erklæret død, og det var så her, jeg begyndte at lytte til alt hvad han havde optrådt med på plader – og i tv, skulle man jo lige se de klassiske Dirch-genudsendelser, men egentlig har jeg aldrig ejet ret mange af hans film – kun lige de film-serier som fx Støv på hjernen, Mig og Mafiaen, og andre enkeltstående film, jeg bedst kunne lide. I øjeblikket arbejder jeg på min hyldestside til ham, og så håber jeg, at jeg kan komme tilbage igen til Revymuseet og se det hele og tage mit eget billede af den nye statue, inden den bliver hærget af vind, vejr og fugle, osv…

Så jo, det var da en selvfølge, at jeg ville ind og se statuen blive afsløret, og Martin ville gerne med, så vi tog afsted den 6. maj kl. 09:10 med hurtigtoget til Valby, og med os var Henning sørme også. I Valby ved stationen skulle vi mødes med min farfar, der også var meget interesseret i at opleve noget. Så vi gik fra stationen og op til Revymuseet, der kun lå lidt omkring 2,3 km derfra. Jeg havde ellers en mindre plan, der gik i vasken, fordi jeg havde regnet med, at vi kunne komme ind på Revymuseet uden de store problemer, efter underholdning var overstået og statuen skulle afsløres. Der var flere inde på Dirch-siden, hvor nyheden om begivenheden blev delt, der spurgte efter en oversigt over dagens forløb – men der var ganske enkelt ingen, tilsyneladende. Så vi vidste kun, at der stod at statuen ville blive afsløret kl. 12. I starten da vi ankom til haven foran museet, var der ikke ret mange. Så jeg fik lige et billede af statuen og springvandet, inden der blev proppet med folk.


Herunder står Josefine og Dorte Passer, sammen med Henrik Hansen, og en jeg ikke lige kan se hvem er.

Kl. 11:45 var der proppet, og vi sikrede os en plads lige ved statuen… højreklik og åbn billede i ny fane for at se i original str.

Der var også et par tv stationer der skulle have plads til at filme afsløringen, så jeg besluttede mig for at pakke mit nikon ned, og tog mobilen, og loggede ind på Facebook for at se om jeg kunne streame direkte til min væg – det lykkedes heldigvis – og det kan du se her:

Det, som var ulempen ved hele afsløringen, var at det tog ca 25 minutter før den blev afsløret – i mellemtiden skulle de holde taler oppe ved museet, og nogle talte ikke højt og tydeligt i mikrofonen desværre, men det hele druknede i trafiklarmen, og min farfar begyndte at få ondt i ryggen og måtte gå ud kort efter statuen blev afsløret. Det lykkedes mig også lige at få kunstnerne med og Dirchs døtre, der var bevæget over den flotte hyldest.

Her er et billede som Josefines datter, Mathilde tog:

Nåh, men jeg var i hvert fald lidt slukøret over det, som viste sig at være lidt af en skuffende oplevelse – for jeg ville da gerne have set et program, så man kunne se hvornår de forskellige skulle optræde, men det var der ikke, og hvis der havde været en annoncering omkring det over anlægget, så var den gået tabt i trafiklarmen for længst. Så vi besluttede os for at gå ud og sætte os lidt ned, inden vi skulle videre.

“MINI-PUBCRAWL”

Herfra havde jeg intet styr på hvor vejen så gik hen, og det gør det ikke nemmere, at vi ikke havde aftalt noget på forhånd, så forvirringen var komplet. For min farfar og jeg var sultne, men Martin og Henning tænkte kun på øl – så de ville længere op til et sted som Martin kender – Café Svejk (Smallegade 31 – Google Maps), hvor man både kunne sidde inden og udendørs. Der var klokken ca 13:30.

Jeg valgte at blive inde i skyggen indenfor, og min farfar blev også inde, og de to andre sad udenfor og slikkede solskin. Det skulle vise sig at være klogt, at jeg i første omgang blev indenfor! Jeg tog kun lige et billede af min farfars øl, mens jeg valgte at drikke en kop kaffe med et skvæt flø’ i!

Det næste sted jeg skulle hen, var et sted, hvor man kunne få noget at spise – jeg havde ikke spist morgenmad – det kan jeg ikke når jeg står op før kl. 8. om morgenen! Da jeg jo er mere eller mindre på skrump – hvad angår sodavand og junkfood (har ikke rørt det siden 1. januar, med undtagelse af noget hjemmelavet!), så er det heller ikke sjovt at skulle gå forbi alle de lækre junkfood forretninger, der er på bl.a Gl. Kongevvej, hvor vi gik ned ad på vej i retningen af Hovedbanegården. Jeg fik ikke tagget sted, vi endelig valgte – det var vist et sted, der hed Sundmad eller noget – man kunne spise noget takeaway – jeg og farfar fik en kebab-box til 40 kr. som mættede lige tilpas nok. Martin og Henning skulle åbenbart ikke have noget. Da vi havde betalt, gik turen videre op ad Kongevejen, og selvfølgelig skulle Martin og Henning lige have en øl til, inden de skulle have noget at spise. Så vi kom forbi et sted, som jeg ikke har besøgt siden 2004, hvor vi havde været til optagelse til Casper Christensens underholdningsprogram, Shooting Stars.

Her drak jeg en lækker øl på Vinstue 90 (Gammel Kongevej 90) og Martin og Henning drak Slowbeer og min farfar fik en limfjordsporter. Der var klokken blevet omkring 15:35. Vi sad udenfor – det var her, jeg begyndte at “simre” på de blottede arme og ansigtet og i nakken. Jeg kan bare ikke tåle direkte sol! Jeg blev dog heldigvis ikke skoldet, men kan godt mærke den overdosis D-vitaminer!

Nåh, efter vi havde siddet der et stykke tid, var Henning og Martin ved at føle sulten, så de sagde at de ville op et sted ved Rådhuspladsen. Min farfar var dog begyndt at kunne mærke kilometerne i sine rygstykker, som vi havde gået, så han valgte at takke af for i dag, og smuttede ind på Hovedbanegården og fange et tog hjem.

De sultne drenge var åbenbart så sultne, at de ikke vidste hvad det var det hed, der hvor de skulle hen, så først ville Martin prøve Brewpub, men der var ikke længere frokosttilbud, da klokken nærmede sig 17. Så vi gik videre op i byen, indtil de fandt et sted der hedder Halifax (Larsbjørnsstræde 9), hvor de bestilte 2 burgere, som jeg to billeder af. Jeg fik et lækkert stort glas cider.

Hennings burger til venstre, og Martins til højre, og et glas cider…

Mens de sad der og spiste færdig, snakkede Henning om, at han ville gerne til Nyhavn og fotografere. Fordi vi var gået forbi hovedbanen og Tivoli, så jeg prisen for indgangen kun var 120 kr., så jeg havde lyst til at se mig lidt omkring derinde. Det ville Henning ikke, så han måtte selv bestemme hvad han så ville. Jeg havde ikke lyst til at gå mere rundt i byen, og risikere at mit ellers dårlige ben, der havde det godt denne dag, skulle forblive smertefrit. Så en Tivolitur tiltrak mig mere, fordi man kunne sætte sig ned flere steder, og også finde et par motiver til at øve sine kamerafærdigheder på. Martin havde også sit kamera med, og det bliver interessant at se hvad han har fået skudt. Henning havde taget en masse billeder af statueafsløringen, og lidt andet indimellem. Da vi gik gennem Frederiksberg Have, var det min oprindelige plan, at vi kunne have gået gennem den på vej til Valby station, og så lige en afstikker forbi Mosedalvej. Men turen blev meget længere end beregnet. Vil man have motion, er det helt bestemt Henning og Martin man skal følges med gennem Kbh! (ikke negativt ment!)

I TIVOLI

Henning ombestemte sig, og ville tage hjem, efter de var færdig med at spise, så Martin ville gerne med i Tivoli. Han kom ind på sit årskort, og jeg kom ind med 120 kr. mindre på kontoen. Det var mange folk derinde, og der var klokken ca. 18:30.

Derinde hørte vi lige lidt af musikken, der blev spillet på den store scene – her er et billede af musikerne:

Her havde vi ingen store planer om at prøve attraktionerne af – kun vores kameraer blev testet. Martin mødte selvfølgelig nogen han kendte, og de nævnte, at de skulle ned og se det store akvarium senere, så vi gik derned, hvor der selvfølgelig var live orkester og spillede foran det store buede akvarium, så stilhed var et must!

Der var ellers nogle flotte fisk imellem, men jeg kunne ikke tage nogle ordentlige fotos af dem med mit nikon kamera mens musikken spillede, så jeg filmede med mobilen – så jeg vil tage billeder ud derfra, af de forskellige fisk og uploade til Facebook, sammen med andre billeder fra hele dagen…

Forresten, så så vi sørme også en kendis – Mads Mikkelsen, der var sammen med sin bror Lars. Vi var dog for langt fra dem, til at kunne gå hen og hilse på og se om man kunne få et billede sammen med dem – det havde ellers været sjovt. Men ok, der kommer nok en anden gang.

Sådan lige omkring den tid, hvor vi kunne mærke alderen trykke, selvom vi gerne ville have blevet til det var blevet mørkt, så man kunne tage nogle flotte fotos af aftenen i Tivoli, så valgte vi altså at bryde festen op, og tage hjem. Det var også en laaaang tur, der varede lige fra kl. 10:15 til 21:09, hvor toget til Næstved heldigvis afgik til tiden.

På hovedbanegården kiggede vi lige nyhederne igennem, og så så Martin grunden til al det “sireneri” der havde været de seneste par timer omkring Tivoli, osv. Det viste sig at være en temmelig seriøs politiaktion, hvor de arresterede 3 mistænkte i en sag, som dagen efter blev meddelt som “et tip, der viste sig ikke at holde vand”. Læs hele sagen her.

Nåh, men jeg har jo sådan en slags fitness app, der siger, at jeg skal tage 10,000 skridt om dagen – hvilket kan være meget svært at blive motiveret til – det svarer til et par km eller mere hver dag uanset tempo. Jeg tog så et screenshot af resultatet af mindst 5 timers sammenlagt gåtur – som du kan se her:

Det’ sgu da meget godt klaret!

 

Et lille kig ned ad Frederiksberg Allé, hvor ABC teatret lå til venstre i billedet, ved tårnet. Højreklik og åbn i ny fane for at se billedet i original str.

LIDT OM DIRCH PASSER

I forbindelse med Thomas Wivels 50 års fødselsdag, havde jeg dykket lidt ned i noget af Frederiksbergs historie, og du kan læse hvad jeg fandt ud af her.

 

Her er en samling links til nyheden:

Døtre rørt til tårer: Statue af Dirch Passer afsløret (DR, 6/6)
Se afsløringen: Så fik Dirch Passer sin statue (TV2, 6/6)
Dirchs døtre og barnebarn fejrede statue: “Alle har et forhold til min far” (TV2 Lorry, 7/5)
Dirch Passer fik sin statue: Døtrene kneb en tåre (Billedbladet, 6/6)
Passer og pigerne (MX, 6/6)