2017-11-24 – Aids-Fondet med Sorte Fugle & Sponfun

Hvor: Kongebryg, Kasernevej 21,Næstved (link).
Tid: kl. 18:00-24:00.
Audio/Video: Nej, Ja (Video: (Zoom: 93min), (Lumix: 74min),

Så var det lige tid til at filme et velgørende formål på Kongebryg, for Aids-fondet, med Tamburkorps og levende musik leveret af Sorte Fugle og Sponfun.

Jeg var ikke den eneste, der kom og dokumenterede aftenen. Selveste TV-Sydsjælland var også en tur forbi med hele 3 videokameraer, hvoraf de 2 af dem, nok fik de bedste skud i kassen, hvor jeg og Ole’s kone stod ved baren og filmede løs af alle de tørstige besøgende, der trådte ind foran kameraet.

Optagelse af film og billeder, var fin nok, indtil lyset blev skiftet i loftet, over til en rød farve, som desværre ikke gør kameraerne en tjeneste – men i det mindste kunne man filme direkte på scenen, i naturlig farve (så vidt som muligt). Jeg er så spændt på at se hvad Ole og Rita har fået i kassen af optagelser. Mine er desværre ikke alt for gode, så jeg pakkede sammen efter mit “bedste” kamera (Lumix – med lang zoom) løb tør for batteri. Jeg burde nok have ladet Zoom-kameraet køre videre, men folk samlede sig omkring det bord jeg stod ved, og det gjorde det lidt besværligt at komme ud og tage billeder eller filme tættere på – så mine optagelser blev for det meste gjort langt fra scenen.

Nåh, men aftenen blev indledt med opvarmning fra De Grønne’s Tamburkorps (ca. 15 minutters musik), som jeg fik på Zoomkameraet og Lumix, alt imens gæsterne var i fuld gang med at smage på en omgang fræk ChiliConCarne med brød, cremefraiche og jalapenos fra Ditlev’s Diner, sammen med en tår øl. Jeg selv nåede ikke at få noget at spise, men smagte på den rigtige gode Juleboch, som jeg synes ligger tæt op af Grimbergen Double-Ambree – men Kongebrygs juleøl, er der en smule mere dejlig eftersmag i, så den var i høj grad godkendt efter mine smagssans. Nu ved jeg hvor jeg skal købe juleøllen i år!

Dernæst en lille pause, før det første band, Sorte Fugle, skulle på. Malin Dorph Reit fra Aidsfondet holdt en lille tale forinden, før musikken startede.

Sorte Fugle:
Dennis Bengtson – Vokal/Guitar
Flemming Walther-Andersen Vokal/Guitar
Rasmus Juul Nissen – Bas/Kor

Som de anmeldes, så spiller Sorte Fugle musik inspireret af 60’er og 70’er musik, og det kan bestemt høres (og det lyder godt). Du kan læse anmeldelser af Bergstein Larsen af deres 2 albums her og her.

Her er en musikvideo fra deres debutalbum:

Næste band, er Sponfon, som er:

Søren Spondex: Sang og guitar
Henning Pold: Bas og kor
Thomas Nielsen: Guitar og kor
Robin Pold: Trommer

De leverede også en gang nostalgisk musik fra bl.a. Kim Larsen, og andre, som jeg lige har glemt navn og titel på! Der var i hvert fald guitarlir for alle pengene!

Her er en smagsprøve fra det ene nummer som de også spillede på Kongebryg:

Mine egne filmoptagelser af hele aftenen, bliver sat på denne artikel senere, da jeg lige har en del der skal redigeres i.

Og så en mindre opdatering mht. antallet af de lodder der blev solgt i går her.

I mellemtiden kan du jo lige byde ind på en velgørende hyggeaften her:

Auktion til fordel for Aids-fondet, hvor man kan vinde en oplevelse med fri bar på Kongebryg:

http://www.lauritz.com/da/auktion/en-oplevelse-paa-kongebryg-med-fri-bar-til-fordel-for-aids/i4849880/

KILDER:

Kongebryg
Kongebryg – Facebook
De grønne’s Tamburkorps Næstved – Facebook
Ditlev’s Diner – Facebook
Aidsfondet
Aidsfondet – Facebook
Tv-Sydsjælland
Tv-Sydsjælland – Facebook
Sorte Fugle – Facebook
Sorte Fugle
Sponfun (har ingen (?) hjemmeside)

Published by Mickey4700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *